23.03.2010: Det internationale rideforbund FEI besluttede på generalforsamlingen 2009 i Danmark, at alle heste, der starter internationale stævner, skal have ført en logbog over hestens medicineringer. Dette er gældende fra 5. april 2010.
Medicin-logbog fra 5. april
Fra og med 5. april 2010 skal alle heste, der starter internationale stævner i Danmark og i udlandet, have en medicin-logbog. Logbogen skal altid følge med FEI-passet (eller det nationale pas, hvis hestene starter 1- og 2-stjernede stævner i Danmark). Dette sker efter beslutning fra FEI. I forbindelse med bestilling af nye FEI-pas vil logbogen automatisk blive medleveret.
Medicin-logbog bestilles hos Dansk Ride Forbund
Alle ryttere, der skal starte internationale stævner, skal bestille medicin-logbogen på Dansk Ride Forbunds hjemmeside. Man skal gå ind under Infosport ? stævnekalenderen, og her er der oprettet et stævne pr. 01.01.2010, som hedder FEI-medicinlogbog. Medicin-logbogen koster kr. 50,- + gebyr. Logbogen vil herefter blive tilsendt.
Skærpede regler for registrering
Dansk Ride Forbund gør opmærksom på, at FEI har skærpet reglerne for registrering af ryttere og heste før international start. Dansk Ride Forbund foretager denne registrering (uden beregning) ? men det er rytterens eget ansvar at være registreret, og at hestene ligeledes er registreret. Er dette ikke sket, kan arrangørerne diskvalificere ekvipagerne. Man kan checke på FEI?s hjemmeside ? http://www.fei.org/ , om ryttere/heste er registreret.
Evt. spørgsmål kan rettes til Susanne Baarup, 43 26 28 15 ? e-mail: sbc@rideforbund.dk
Kilde: www.junioryoungrider.dk